Hallo kammerat

Nu ved jeg ikke om jeg har været teltholder eller hvad, men jeg synes at moderne kunst er lige noget for mig. En ukendt kunstner opsøgte mig en dag og spurgte om jeg ville stå model til et T-shirt tryk. Det skal lige siges at jeg skulle være let (meget let) påklædt, så jeg tænker "Nu er det fandeme sjovt, og vi skal invitere Viggo med rullekraven med en gang til Møns Klint". Der står han så, pariser høj som man siger, med sin pensel i hånden og tegner mig ligesom Leonardo DiCaprio i den der med Titanic.
Som i kan se på trykket, har han tilføjet et lille "slogan", hvor der står "Athena. Art - Wisdom - Warfare", som beskriver mig godt som person.

Hvis nogen skulle være interesseret i sådan en brand smart T-shirt, så kan man købe den på vedlagte link
http://www.spreadshirt.dk/plakat-foer-sort-og-hvid-gudinden-athe-C4408A15765693

Klam dag, klam stodder

En mindre heldig begivenhed som der er sket i mit liv, var den grusomme dag hvor den sleske og ulækre Hefaistos prøvede at score mig.
Han var allerede blevet dumpet af min smukke søster Afrodite, så det blev min skønhed som stod for skud. Han prøvede hele tiden at lægge an på mig og kærtegne mig, men som den stolte og favre jomfru jeg er viftede jeg ham væk alle de gange han prøvede på noget.
Selvfølgelig skete der en lille misser, hvor han kom for tæt på. Jeg kan ikke gøre for jeg ser så godt ud, men han var åbenbart så ophidset og glad for mig at han spildte noget sæd på mit lår.
Iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiv! Aldrig har jeg været ude for noget så klammoella!
Jeg skulle bare have det sæd af, så børstede det hurtigt ned på jorden.
Lidt ligesom i de unge mødre hvor ting kommer uventet, ja så kom lille Erikhthonios til verdenen. Så nu tror alle at Hefaistos mission lykkedes og at jeg ikke længere er en stolt jomfru.
Dog så storsindet som jeg er, valgte jeg at tage Erikhthonios til mig og opdrage ham.

PS forkortelsen for de unge mødre er D U M.....

Athene, stadig moderne

Selvom jeg efterhånden nu har et par tusinde år på bagen, så ved folk stadig hvem jeg er og hvad jeg repræsenterer. I den magiske verden af World of Warcraft, er jeg blevet et ikon, da en meget berømt spiller har påtaget sig mit navn. Han går under navnet, Athene og har udnævnt sig selv til ”Best gamer in the world” og er derudover ”real life troll”. Han kan ikke finde ud af at udtale mit navn rigtigt, hvilket i vil kunne høre i den film nedenfor.

Hans karakter i WoW, er en karakter der passer på de andre spillere, som en slags skytsgud. Derudover lever han også godt op til min titel som strategisk krigsfører. I filmen spørger han sin mor til råds om hvordan han skal nedlægge fjenden bedst muligt. Dette signalerer at han ikke bare en almindelig ”gamer”, men også gør et arbejde ud af det, for strategisk at kunne udkonkurrerer fjenden bedst og være den bedste, ligesom mig!

Spol frem til 4:20 for at se det rigtige sted.

Athena vs Poseidon

Hør her mine læsere!
I gamle, gamle dage før nogen af jer tumper var født, opstod en "mand" fra jorden, med en krop sammensat af noget så klamo som en slange og et menneske. Han troede rigtig han var noget fordi han blev konge af byen Attika. Senere kom min sure vandhund af en onkel Poseidon til og ville herske over byen, men det jeg ville også have byen Attika.
Hvis nogle spørg så var det altså mig som plantede et oliven træ først, så det er det vi fortæller til min dejlige far ikke?
Vi kunne altså ikke blive enige om byen, men med min stædighed og da jeg jo også er fars pige valgte far mig som den først ankomne til byen Attika.
Vi ved jo alle sammen godt at Poseidon er en rigtig dårlig taber, så i sin vrede sank han byen Attika, og jeg endte med at løbe skrigende og grædende op til min far Zeus.

Pot-temaleri

Pot-temaleri/vasemaleri (hvis man skal være kedelig, som en anden oldtidsondskabslærer)

På maleriet kan man se mig til højre og Ares, min halvbror til venstre. På maleriet kan i se at Ares og jeg er oppe og slås.
Som i sikkert læste i forrige indlæg så er Ares guden for den blodige krigsførelse og jeg selv er gudinden for den strategiske krigsførelse. Ikke for at blære mig, men så vil jeg lige tilføje at jeg vandt den trojanske krig over Ares. Med mig i spidsen for grækerne, da jeg jo er skytsgudinden for Athen. På den anden side stod Ares som repræsenterede Trojanerne.

Skytsgudinden

Hej igen mine venner.

Jeg fik ikke fortalt følgende i min tidligere indlæg, men jeg er faktisk gudinde for krig, håndværk og kunst.
I har nok hørt om min halvbror Ares, han er også gud for krig, men for ham gælder det kun om at dræbe og få blodet til at flyde. Min form for krig er meget klogere end hans. Jeg ved at med gode taktiske forberedelser og strategier, kan man vinde en hver krig. Derfor er jeg ikke kun klogere, men også meget sejere end Ares.
Vi kan holde en lille hypotetisk quiz.
- Hvor har Grækenlands hovedstad sit navn fra? Ja i gættede rigtig, det mig, mig, mig og atter mig.
Jeg er nemlig Athens beskytter, det er mit hood for at bruge et godt ungdommeligt udtryks.

 

Athena

Zeus, min far fødte mig, lidt atypisk, men den gang kunne man jo tillade sig hvad som helst. Det var en skæbnesvanger dag, da Zeus bad Hefaistos om at slå hul på hans pande. Hefaistos gjorde som min far befalede og ud sprang jeg som skidt fra en spædkalv. Jeg er det første fødte barn af Zeus, men jeg har også 4 søskende. Apollon, min musiske bror, der altid har forstået slås og feste. Afrodite, min elskovsfulde søster, hun var lidt ligesom nutidens Joan Ørting. Hermes min handelsdygtige gavtyv af en lillebror. Jeg husker hvordan vi alle sammen drillede ham med hans navn og vi sang i kor "Hermes, Hermes, han har herpes". Min yngste broder Dinonysos, den altid fordrukne og festlige mand. Jeg husker en gang da Dionysos drak sig alt for fuld til den årlige familie sammenkomst.

Det var lidt kort om mig og min familie. Nedenfor kan i se et billede af min mærkværdige fødsel, hvor i kan se jeg kommer ud af panden på min kære far, Zeus.

PS det er mig i toppen.